Om biskoppen

Døbt til Kristus

Biskop Byers blev som spæd båret frem af sine forældre og døbt i metodistkirken i Caroleen, North Carolina, den 7. april 1968. Han modtog denne dåb af Herrens hånd gennem sin mors og sin fars tro.

En familiekirke

Fra sin fødsel og indtil han rejste for at læse jura i efteråret 1996 var First United Methodist Church i Caroleen hans kirkelige hjem. Det var en familiekirke i ordets sandeste betydning. Hans far og hans farbrødre, der alle var bygningshåndværkere af fag, byggede den med deres egne hænder, og de fleste i familien Byers gik i kirke der.

Troen var en selvfølgelig del af familiens hverdag. Hans far tjente som kirkens lægleder og ledede gudstjenesterne, når den ordinerede præst var borte. En af hans farbrødre tjente som præst i Den Forenede Metodistkirke, indtil han gik på pension, og denne farbrors søn fulgte ham i samme tjeneste og er siden også gået på pension. Et andet søskendebarn ledede kirkens kor i årtier, og andre familiemedlemmer sad til forskellige tider i kirkens administrative råd, underviste i søndagsskolen og havde andre tillidshverv i kirken. Garland sang i børnekoret som barn.

Hans kirkefamilie var større end kredsen af hans blodsbeslægtede. Mange medlemmer, som han ikke var i familie med, var brødre og søstre i Kristus for ham, og de forblev ham nære hele livet igennem. Han er siden fra tid til anden vendt tilbage for at gå til gudstjeneste der.

Kaldet til tjeneste

Biskop Byers begyndte sin løbebane i andres tjeneste som politibetjent i North Carolina i en alder af tyve år. Han gjorde tjeneste som politibetjent i en by, som vicesherif i et county og til sidst som statslig efterforsker ved distriktsanklagerens kontor i det, der dengang var distrikt 29, et distrikt på fem counties. I løbet af næsten otte år i politiet foretog han talrige anholdelser for grove forbrydelser og modtog flere regionale udmærkelser for tapperhed og for prisværdig tjeneste for samfundet. I 1996 tildelte North Carolinas justitsministerium ham sine certifikater i politiarbejde på grundlæggende, mellemliggende og avanceret niveau. Det avancerede certifikat indehaves af omkring én procent af politifolkene i delstaten.

I 1996, mens han var distriktsanklagerens chefefterforsker, søgte han optagelse på jurastudiet og blev optaget, og samme år begyndte han sin juridiske løbebane. I sin juridiske karriere har han virket som anklager under fire folkevalgte distriktsanklagere, til tider med ansvar for syv counties. Resten af sin praksis har han udøvet som procederende advokat, hvor han har repræsenteret sagsøgere i civile sager og forsvaret tiltalte i straffesager, hovedsagelig ubemidlede klienter.

Det var i disse år, han blev kaldet til Kristi tjeneste.

Kaldet til den kirkelige tjeneste

Omkring 2007 følte biskop Byers, at Herren kaldte ham til sin tjeneste. Apostlen Paulus gav dette råd:

»Hver blive i den Stand, hvori han blev kaldet!«1. Korintherbrev 7,20 (den autoriserede oversættelse 1871/1907)

Han var advokat, da kaldet kom, og han forblev advokat.

Fra det øjeblik han følte dette kald, søgte han et kirkesamfund, der stod i gyldig apostolisk succession, hvor han kunne søge ordination. Mange andre muligheder stod åbne for ham, men på grund af spørgsmålet om apostolisk succession førte Herren ham til Lutheran Orthodox Church. Der havde han som sin hyrde den præsiderende ærkebiskop Samuel Guido, Jr., dengang ærkebiskop over hele kirkesamfundet, over for hvem han var direkte ansvarlig og redegørelsespligtig. Af ærkebiskop Guido lærte han meget om troen, om hvordan en evangeliets tjener bør føre sig, og om det højtidelige ansvar, dette embede indebærer.

Dannelse

Biskop Byers har ingen formel grad i teologi. Hans dannelse er sket gennem års disciplinerede studier og gennem tjeneste under vejledning af den præsiderende ærkebiskop Samuel Guido, Jr. og biskop Michael J. Kline i Exorcist Order of St. Michael. Juristens færdigheder (at forfølge et spørgsmål helt tilbage til kilderne og at veje autoritet og bevis) lader sig naturligt overføre til trosspørgsmål. Han har anvendt dem gennem mange timers indgående studier af Skriften, de apostoliske fædre, ørkenfædrene og Kirkens koncilier.

Overbevisninger

Biskop Byers bekender helt og fuldt den apostolske trosbekendelse som sin tros bekendelse, og han holder også den nikænske trosbekendelse for sand.

Han tror, at der er ét Jesu Kristi evangelium. Hvor kristne kirkesamfund og troende er uenige, skyldes forskellene hovedsagelig menneskelig misforståelse eller splid og strid, som med vilje er vakt af fjenden, om hvem Herren sagde: »han er en Løgner og Løgnens Fader« (Johannes 8,44).

Han tror, at Guds folk tørster efter kundskab om ham, efter hans velsignelse og efter hans nærvær i deres liv, og at de, der virkelig tror, søger hans åsyn: »Til dig sagde mit Hjerte, der du sagde: ›Søger mit Ansigt‹, jeg søger dit Ansigt, Herre!« (Salme 27,8).

Han tror, at intet enkelt kirkesamfund besidder hele sandheden, men at sandheden er spredt blandt de kristne troendes kirkesamfund. Han tror desuden, at Satan, der også kaldes djævelen, ikke vil, at menneskene skal komme til erkendelse af sandheden, men alene søger at ødelægge: »Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge« (Johannes 10,10).

Det, der i høj grad mangler i denne nærværende onde tid, mener han, er en røst af en, som råber i ørkenen (Esajas 40,3; Matthæus 3,3). Det vil sige en kilde til sandhed, der ikke står i gæld til noget kirkesamfund eller nogen politisk retning, uden nogen anden dagsorden end at prædike og overbringe Guds sande ord, ufiltreret og uhindret af den institutionelle religions virkemåde og politik i almindelighed. Biskop Byers vil skrive sandheden, som han forstår den, uden hensyn til kirkesamfundenes præferencer, politisk korrekthed eller de økonomiske følger for kirkens kasser. Som enhver biskop, der er gyldigt kaldet og viet, er han udrustet med sit hellige embedes myndighed til at afgøre trosspørgsmål, og han vil gøre det uden lidenskab eller fordom.

Han søger enhed blandt Guds folk, men han husker Herrens ord: »Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred paa Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd« (Matthæus 10,34). At følge hans røst vil af sin natur adskille det, som må adskilles. Dette arbejde vil blive udført gennem en række skrifter til de kristne troende.

Ordination

Den 17. august 2008 blev han ved håndspålæggelse i St. Paul’s Lutheran Orthodox Chapel i Palmerton, Pennsylvania, ordineret som evangeliets tjener.

Fra sin ordination indtil sin bispevielse tjente han som evangeliets tjener i bispedømmet Western North Carolina og som kirkens juridiske direktør.

Et bekræftelsesbrev

I årene mellem hans ordination og hans bispevielse gjorde ærkebiskop Guido ham bekendt med biskop Michael J. Kline. De to blev gode venner, og biskop Byers blev medlem af Exorcist Order of St. Michael, som biskop Kline dengang stod i spidsen for. Han bistod biskop Kline i en række bispelige anliggender.

Biskop Kline var ikke medlem af Lutheran Orthodox Church, og beslutningen om at vie biskop Byers til biskop lå alene hos denne kirke. Der krævedes intet brev fra ham. Men på grund af deres samarbejde, og fordi han fast var overbevist om, at biskop Byers burde vies til biskop, sluttede biskop Kline sig til den bispelige bedømmelse, at han var værdig, og at hans kald til at være biskop i apostolisk succession var sandt. Den 18. april 2013 udstedte han dette brev med samtykke og bekræftelse.

Bispevielse

Den 20. april 2013 blev Garland F. Byers, Jr. i St. Paul’s Lutheran Orthodox Chapel, der den dag holdt til i American Legion Post 16, Slatington, Pennsylvania, viet til biskop ved håndspålæggelse under fejringen af den hellige eukaristi, og han blev biskop for bispedømmet Western North Carolina.

Samme dag tildelte kirken ham graden doktor i teologi (honoris causa) som anerkendelse af hans arbejde med kirkens teologiske sager og spørgsmål, sådan som kirker undertiden har for skik.

Ærkebiskop og afsked i kærlighed

Biskop Byers blev senere ophøjet til ærkebiskop for bispedømmet Western North Carolina. Siden trådte han ud af Lutheran Orthodox Church. Beslutningen var hans egen, truffet af personlige grunde, og den udsprang ikke af nogen uenighed med noget medlem af bisperådet eller af det administrative organ. Han står fortsat i kirkefællesskab med dem. Han elsker hvert medlem af denne kirke som en bror eller søster i Kristus, og han er taknemlig for den rolle, de spillede, da de førte ham til Kristus og til de hellige vielser.

Biskop for folkeslagene, under apostolisk hverv

Efter sin bispevielse blev biskop Byers ført til den erkendelse, at hans kald hverken var at være hyrde for en menighed eller at tjene som diøcesanbiskop med tilsyn over præsterne i et område. Hans kald er evangeliets tjeneste gennem det skrevne ord og at fremlægge den sande lære for Guds folk.

Han beskriver dette arbejde med Herrens egne ord:

Men han sagde til dem: »Derfor er hver skriftklog, som er oplært for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit Forraad.«Matthæus 13,52 (den autoriserede oversættelse 1871/1907)

Som Rigets skriftkloge tager han nyt og gammelt frem og prøver begge dele ud fra Jesu Kristi evangelium med Helligånden som sin vejleder. Han øser frit af vidnesbyrdet fra enhver kristen tradition, taler ikke på noget kirkesamfunds vegne og søger Kristi Kirkes enhed.

Han gør ikke krav på nogen diøcesan eller territorial myndighed over nogen kirke eller noget kirkesamfund, noget sted. Han skriver under det hverv, Kristus gav sine apostle:

»Gaar derfor hen og gører alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I døbe dem til Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende.«Matthæus 28,19–20 (den autoriserede oversættelse 1871/1907)

Skønt biskop Byers ser sig selv som Rigets skriftkloge, bevarer han bispeembedets fulde sakramentale myndighed og kan udføre enhver sakramental handling, der hører til dette embede.

Det skrevne ords tjeneste, Rigets skriftkloges arbejde, fremlægges i sin helhed under Publikationer, hvor hans skrifter er nummereret i udgivelsesrækkefølge og dateret.

Uafhængige kilder

Læsere, der ønsker at efterprøve denne dokumentation, kan slå op i følgende:

• Lutheran Orthodox Church, Clergy List, som nævner Garland Byers blandt kirkens registrerede gejstlige. Selv om biskop Byers i nogle år ikke har været tilknyttet Lutheran Orthodox Church, står han fortsat i kirkefællesskab med den og har bemyndigelse til at lede gudstjenester i dens kirker på dens anmodning. Clergy List er en fortegnelse over godkendte gejstlige, ikke over aktive gejstlige, der er underlagt kirkesamfundets ledelse.
• Lutheran Orthodox Church, Convocation 2013, kirkens beretning om dens generalforsamling i april 2013, hvor der blev viet biskopper.
• Lutheran Orthodox Church, Apostolic Lineage, som dokumenterer bispevielsen af ærkebiskop Samuel Guido, Jr. i New York City den 11. juli 2004 ved ærkebiskop Nils Bertil Persson med ærkebiskopperne Peter Paul Brennan og Irl Gladfelter som medkonsekratorer.
• Biskop Byers’ apostoliske succession, der følger hans successionslinjer tilbage til apostlene.